Bøger / faglitteratur

Angrebet på fornuften


Beskrivelse


En rejse gennem den politiske virkelighed i USA under George W. Bush's præsidentperiode og det amerikanske demokratis udvikling - et angreb på Bush-regeringens handlinger efter 11. september 2001 og en blotlæggelse af de faktorer i det amerikanske samfund, der truer befolkningens medbestemmelse.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2010

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 4. nov. 2010

Bogen henvender sig til politisk interesserede læsere.

Clintons vicepræsident Al Gore retter i denne debatbog fra 2007 en alvorlig anklage mod Bush-regeringen for dens ansvar for at samfundet har spillet fallit, hvad angår at sikre befolkningens reelle medbestemmelse. Bl.a. USA's kongres, retsvæsen og presse har systematisk bidraget til den offentlige debats forfald. Gore tager sit afsæt i fornuft og oplysning. Bogen er opbygget i tre dele: Første del beskæftiger sig med fornuftens fjender (fx frygt, sammensmeltning af stat og religion, penge og bedrag). Anden del beskriver skaderne af dette (bl.a. miljøkrisen, terrorisme, narko og sygdomme). Sidste del og kapitel er Gores bud på genopretning. Argumenterne er begrundet i hvad USAs præsidenter har begået og skrevet især omkring nationens dannelse. Informationsteknologien optager Gore meget, og han inddrager medieteoretikere, filosoffer og moderne hjerneforskning. Bogen giver et unikt indblik, i form af et partsindlæg, i USA's forfatningshistorie især i nyere tid. Sprogligt let tilgængelig og forståelig.

Al Gore er på dansk kendt fra tre værker om klimadebatten, senest Vores valg, 2009. Også disse pointerer informationsteknologiens betydning som værktøj. Hans kendskab til det amerikanske politiske system indefra og på højeste niveau, gør hans holdninger interessante.

Engageret debatbog hvis emner rækker langt ud over USA, da problemstillingerne er universelle.


Jyllands-posten

d. 19. nov. 2010

af

af

Dennis Nørmark

d. 19. nov. 2010