Krisedagbog af en mor til en kræftramt 20-årig søn. I august får Benjamin konstateret udbredt lymfekræft og må straks i kemobehandling. Vi følger familien de næste 8 mdr. indtil Benjamin erklæres rask. Moderen, der i forvejen har psykiske problemer, har vanskeligheder med at bearbejde sin angst og udvikler psykose under forløbet, hvor hun tror, Gud straffer hende, fordi hun ryger og spiser for meget. Hendes tanker går på, om hun er nødt til at tage sit eget liv for at sønnen kan overleve. Da Benjamin som sagt overlever, formoder man, at moderens tvangstanker går i sig selv igen. Men det er ikke noget, der uddybes yderligere. Forfatteren har tidligere udgivet bøger bl.a. om at have en psykisk sygdom. Bogen er udgivet "med henblik på at hjælpe andre i samme situation". Sprogligt glider den fint af sted. Læst på en times tid.