Denne historie i serien Lille Dingo føjer endnu en til om Line og hendes morfar, morfar med flyveørerne, der bare kan det der med at fortælle løgnehistorier. Den har samme lave lixtal, udstyr og layout som de foregående, så den er let at kende for de begejstrede begynderlæsere, der med garanti vil kaste sig over den. I denne bog skal Line og morfar på fisketur. At fiske kræver tålmodighed, og det er ikke lige noget for Line. Hun begynder at kede sig. Og hvad gør morfar? Han griber til det, han er god til. Han fortæller en historie om dengang, han var ung og kunne flyve, fordi hans ører var så store. Dette refererer til bogen Du har pip, morfar!. Tiden flyver af sted, når morfar fortæller, og pludselig tror Line, at hun har bid. Krogen har dog blot sat sig fast på bunden, og de vender hjem uden fangst. Alligevel har Line og morfar haft endnu en god stund sammen, noget man kunne ønske sig, at alle børn skulle opleve. Illustrationerne understøtter på bedste vis teksten, og de er mange steder udstyret med morsomme detaljer. Forsiden viser Line, der sidder med væmmelse i ansigtet og forsøger at sætte orm på krogen.