Disse 10 samtaler med drenge fra 7.-10. kl.trin bygger på interviews, som forf. iflg. forordet har haft med en række drenge, hvorefter et repræsentativt' udsnit m.h.t. alder, interesser,holdninger og social baggrund er valgt ud. De gennemgående emner i samtalerne er ting, som nok optager alle unge, f.eks. tanker omkring skole/udd., forhold til forældre/andre voksne, til eget ogmodsatte køn, sex, krig, arbejde/arbejdsløshed o.s.v. Samtalerne er spændende læsning - drengene får virkelig udtrykt noget af det, de hver især går og tumler med, og disse tanker vil givetviskunne medvirke til at sætte andre unge i gang, bekræfte dem i/overbevise dem om, at mange af de problemer, som de unge ofte regner for specielle, i virkeligheden rører sig hos de flestejævnaldrende - et godt oplæg til samtale. Sprogligt har forf. søgt at holde sig tæt til drengenes egen udtryksform, dog redigeret og omskrevet for læsbarhedens skyld - uden at de enkelte samtalermister deres sproglige særpræg. Etarbejdshæfte med forslag til diskussion og bearbejdelse er under udarbejdelse, hvorfor materialets undervisningsmæssige plac. ikke kan bedømmes. Enk. ex. i udlån.