Bøger / faglitteratur

Der må da være en grænse! : om holdninger til ny teknologi


Beskrivelse


Holdninger til ny teknologi inden for naturvidenskab, jura, teologi, sundhed, samfund og humaniora.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2003

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 17. sep. 2003

Siden den industrielle revolution er den teknologiske udvikling fortsat med stigende hast. I dag findes i befolkningen og blandt eksperter og politikere en udbredt skepsis, idet man oplever konflikten mellem teknologisk udvikling og etik, værdier og følelser. Bogen er resultat af et tværfagligt projekt på Københavns Universitet med bidrag fra 8 forskere indenfor forskellige felter, således at holdninger til ny teknologi belyses fra en række forskellige synsvinkler - fagligt som holdningsmæssigt. Flere bidrag beskæftiger sig med de moralske vurderinger - f.eks. om det er moralens opgave i forhold til ny teknologi at trække en grænse, - om den almindelige skepsis er religiøst eller politisk funderet. Og hvordan med den retslige regulering af ny teknologi? Her belyses hvilke hensyn, der har været afgørende i lovgivningen om organtransplantation, gentests og befrugtningsteknologi. Problemerne med folks individuelle afgørelser omkring brug af gentest i forbindelse med udvikling af arvelige sygdomme perspektiveres. Også om informationsteknologien og hvilken betydning, den vil få for den demokratiske udvikling. Trods sit akademiske afsæt er målgruppen "den alment dannede og begavede læser". Jeg vil tilføje opgaveskrivere fra gymnasieniveau.