Historien om Holger Drachmann og de mange kvinder i hans liv er fortalt mange gange, bl.a. af Poul Bernth i Holger Drachmann (1989). Poul Bernth har i en årrække medvirket ved Holger Drachmann-aftener i Skagen, og han har levet sig så meget ind i miljøet omkring digteren, at det har givet ham lyst til at skrive denne doku-roman. Den er bygget over en mængde dokumentarisk stof, men personerne får ikke nogen præsentation som i en biografi, og de ydre begivenheder er kun skitseret. Der er ikke nogen egentlig fiktiv handling, men forfatteren har på romanagtig vis forsøgt at forestille sig, hvad hovedpersonerne har foretaget sig og sagt til hinanden. Det er efter min mening ikke blevet særlig vellykket, da forfatteren ikke helt behersker kunsten at få personerne til at leve gennem deres dialoger. Med biografien fra 1989 er han mere på hjemmebane.