"Peter Sommer er en sangskriver, der kan forene Giro 413s folkelighed med et melankolsk sug i maven, skrive en begavet tekst om det tåbeligt tidsfordrivende værtshusspil, Tænkeboks, forfatte sange, der kan lokkes flere betydninger ud af, og synge det hele hjem tættere på Eik Skalø end Søren Kragh Jacobsen, men selvfølgelig allermest med en egen stemme, der tør blotte sig. Destruktive Vokaler er bedre end sin forgænger, fordi Balling og Sommer går endnu finere i spand, og fordi sangene er indspillet live-i-studiet med større sikkerhed af et band, som også er med på den kommende turné".