Bøger / faglitteratur

Det andet Århus : ti kapitler om fællesskabet i byens almene boligområder


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. jan. 2011

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 12. jan. 2011

Både en bog for dem, som interesserer sig for den aktuelle debat om ghettodannelse, og en samling af cases fra det virkelige ghettoliv, der kan bruges i forskellige undervisningssituationer, og fx til en opgave indenfor socialpædagogikken.

Det Boligsociale Fællessekretariat udgiver her en kultursociologisk debatbog om den oplevede virkelighed i 10 århusianske almene boligområder. Her møder man fx en ildsjæl som den 59-årige speciallærer fra Skjoldhøjskolen i Tilst, Erwin Light, der arbejder med dem som nogle kalder marginaliserede unge. "Han er en af dem, der tror på, at man kan ændre folks livsbaner...". I bogen kommer vi også på besøg i Langkærparkens billardklub, hvor fællesskabet stortrives. Gellerup kender mange sikkert fra mediernes omtale af de problemer som helt sikkert findes. Men i Gellerup blomstrer også et aktivt foreningsfællesskab. Og så er der høstfesten i Møllevangen, hvor bl.a. skydetelt, flødebollemaskine og hoppeborg er faste ingredienser. Samlet giver bogen et indtryk af et mangfoldigt fællesskab, der nuancerer debatten om livet i almene boligområder.

Om nogle af de samme emner fx 100 idéer fra kvarterløft og andre områdebaserede indsatser, men beskrivelsen af de 10 positive fællesskaber i Århus er enestående.

Debatindlæg med eksempler på fællesskaber i almene boligområder, der er et indlæg i en aktuel debat, men som også kan bruges til fx en opgave indenfor socialpædagogikken.