Bøger / faglitteratur / erindringer

Det bedste man kan sige : erindringer


Beskrivelse


Nadia Kløvedal Reich fortæller om forholdet til sin far, forfatteren og samfundsdebattøren Ebbe Kløvedal Reich, og opvæksten i kollektivet Maos lyst. Til læsere af stærke personlige historier og med interesse for 1970'ernes eksperimenterende livsformer.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 2023

af

af

Michael Linde Larsen

d. 6. okt. 2023

Nadia Kløvedal Reich fortæller om forholdet til sin far, forfatteren og samfundsdebattøren Ebbe Kløvedal Reich, og opvæksten i kollektivet Maos lyst. Til læsere af stærke personlige historier og med interesse for 1970'ernes eksperimenterende livsformer.

Efter Ebbe Kløvedal Reichs død begynder hans datter Nadia at interessere sig for sin opvækst. Hun mindes hippietiden og sine fraværende forældre, der hver især havde travlt med at realisere sig selv på bekostning af deres børn. I kollektivet Maos lyst genforhandles familien og bliver til stammen Kløvedal. Kvindekamp er klassekamp og tidens strømninger diskuteres af de voksne, mens børnene forsøger at agere i kaos og undersøger de frie rammer og de mange muligheder. I en omskiftelig barn- og ungdom går turen bl.a. til Askov højskole, Maos lyst, skibet Nordkaperen med onkel Troels og til tilblivelsen af fristaden Christiania.

Det er en spændende og tankevækkende bog, der gennem en stærk og ærlig historie beretter om hippietiden på godt og ondt. Den private fortælling bliver også en generel fortælling om hippietiden, hvor nye livsformer blev afprøvet. Men allermest er det et opgør med Nadias forældre og de mange omsorgssvigt, hun har kæmpet med i det meste af sit voksne liv.

Bogen lægger sig fint i forlængelse af bøger som Hippie. 1 af Peter Øvig og den biografiske roman Trippet af Martin RielHippie. 1 : Tre år og 74 dage der forandrede DanmarkTrippetBogen lægger sig fint i forlængelse af bøger som Hippie. 1 af Peter Øvig og den biografiske roman af Martin Riel.


Politiken

d. 28. okt. 2023

af

af

Dorte Hygum Sørensen

d. 28. okt. 2023


Weekendavisen

d. 13. okt. 2023

af

af

Bo Bjørnvig

d. 13. okt. 2023