Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Det er ikke min dinosaur : dens krop er for blød


Beskrivelse


Hvor er musens dinosaur? Se og rør ved de sjove fortidsdyr, og find ud af, hvilken en af dem, der er musens dinosaur. For børn fra 1-3 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2021

af

af

Marianne Agger

d. 8. okt. 2021

Hvor er musens dinosaur? Se og rør ved de sjove fortidsdyr, og find ud af, hvilken en af dem, der er musens dinosaur. For børn fra 1-3 år.

Gennem fem opslag på tykke, glitrende og farvestrålende papsider skal man finde frem til den dinosaur, der tilhører den lille mus. De første dinosaurer, som musen møder, er helt forkerte. En dinosaur har en hale, der er for lodden, mens en anden dinosaurs tænder er for ujævne. De næste dinosaurer har dels for glatte finner, dels et horn, der er for ru. Til sidst finder musen sin dinosaur, der har de helt rigtige, bløde rygplader. Undervejs i bogen kan man røre forskellige dele af dinosaurerne, der føles på forskellige måder. Fiona Watt har bl.a. også lavet Det er ikke min enhjørning og andre bøger i samme serie.

Dinosaurer er altid populære hos de små, og denne bog vil der også blive rift om. Det er en flot bog med stærke farver, glimmer og lækre effekter, og det virker til, at holdbarheden er god. Den lille historie om musen, der jagter sin dinosaur, er fint skræddersyet til de mindste læsere med sin enkelthed og mange gentagelser.

Udover seriens øvrige bøger, som denne bog ligner i stil og udformning, findes en lignende bog med samme emne, nemlig Dinosaurer, der har et større format, men som også indeholder rør-og-føl-effekter.