Digtene rammer lige ned i skæringspunktet mellem natur og kultur og foretager nogle voldsomme spring: fra naturfolk til Hollywood fra Leonard Cohen til heftig trommedans, fra sort læder tilblødt græs. Naturmennesket skildres i rolige, harmoniske digte, mens civilisationens svøbe beskrives i desperate, indignerede digte, der ind imellem udløses af en for automatisk rygmarvsrefleks.Følelsesmæssigt spænder digtene fra harme over flygtninges vilkår og magthaveres undertrykkelse til fryd over rejse- og naturoplevelser. De frigjorte, bølgende kærlighedsdigte fra lyrikernestidlige digtsamlinger er her afløst af vemodige sekvenser, der kredser om kærlighedstab, »favntaget forstener vores kroppe«, og enkelte digte om erotiske oplevelser og tætte kærlighedsmøder, »Ogdans/dans/for mig/Tænd/lysets skygge«. Et gennemgående tegn i digtsamlingen er fugle og dyr. Vildgæs, påfugle, nattergale, leoparder, elge og hjorte dukker op overalt i digtene. Det er flotte,universelle digte, der bådetematisk og stilistisk svinger mellem flere poler. En intens og dristig digtsamling.