Det evige smil

Denne store, lille roman af nobelpristageren bør være bredt tilgængelig.

En allegori om livet fortalt fra de dødes verden: De døde sidder ensomt i mørket i evigheden, da én begynder at fortælle om sit liv. Så kommer alle fortællingerne én efter én. Tilsammen belyser de forskellige sider af menneskelivet fra bitter kummer, til glæden over én enkelt morgen i livet; fra et erotisk bjergtagningseventyr til to børns kærlighed til hinanden; om evigheden, der tricker tiden, fordi den gamle mand, en ung elsker betror sig til, er søn af hans elskede. Fortællingerne skaber efterhånden uro blandt de døde. De efterlyser sammenhæng og beslutter sig til at opsøge Gud og spørge, hvad meningen er. Myriader af døde begiver sig sammen på den lange vandring, der varer i evigheder. Endelig øjner de i det fjerne et lille lys, og efter endnu århundreders vandring når de endelig frem til Gud. Han viser sig at være en lille gammel mand, der står og saver brænde i skæret fra en lygte. Guds svar til de døde og dets betydning for de døde er romanens clou. Sproget er enkelt; men tanken bag handlingen er kompleks.

Romanen er fra 1920. Oversat til dansk i 1939. Det er samme oversættelse, som nu foreligger i 3. udgave.

En dejligt livsbekræftende bog, der handler om menneskelivet i sin mangfoldighed og om troen.

Læs hele vurderingen

Hvad er egentlig meningen? Tja – livet er fyldt med store spørgsmål, men det er døden tilsyneladende også. Det er i hvert fald tilfældet i Pär Lagerkvists lille allegoriske roman 'Det evige smil'. Rom...

Læs anmeldelse