Denne kommenterede kildesamling en "indføring i hovedtrækkene" omkring mytologien i Norden før kristendommens indførelse udkommer i serien som det 17. værk, så den kommer efterhånden vidt omkring i verden. Jens Peter Schjødt, som har udvalgt teksterne, er tilknyttet Institut for Religionsvidenskab ved Århus Universitet. Der er valgt tekster fra Snorres værker, Den ældre Edda, skjaldedigte, Fornaldarsagaer og Islændingesagaer. Der er en stor samlet indledning til emnet med kommentarer til kilderne og kildevalget. Der "citeres" her også ærkæologiske kilder. De enkelte kildeafsnit indledes og kommenteres herefter virkelig godt, og der er forklarende noter til teksterne. Hensigten er at formidle hovedlinjer og helhedssyn, og udbrede forståelse af et univers, som det kan være svært at få greb om og forstå, selvom det danner den historiske baggrund for vor egen kultur. Kildeskrifter i udvalg med dette sigte er vel ikke lystlæsning i større omfang, men bogen giver god forståelse, og den vil blive stående i mange år.