Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det foto, jeg ikke er med på


Beskrivelse


Hvert år tager Bas og Fiebies med familien i sommerhus. Bas og Fiebie er fætter og kusine, og sommerhuset er fuldt af minder om lege og hemmeligheder og skænderier og om den sidste ferie, hvor misforståelser og gamle spændinger kom op til overfladen og drev familien fra hinanden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2016

af

af

Christine Christensen

d. 27. maj 2016

Det kan være hårdt at holde ferie med hele familien år efter år, men heldigvis har Bas og Fiebie både hinanden og deres bedstefar Bing, der ved en del om livet og kærlighed. For eftertænksomme unge fra ca. 12 år.

Hvert år tager Bas og Fiebies bedstefar et billede af hele familien når de holder ferie sammen i hans store sommerhus. Bas og Fiebie er fætter og kusine og sommerhuset er fuldt af minder om lege og hemmeligheder og skænderier med tante Klazien og om den sidste ferie, hvor misforståelser og gamle spændinger kom op til overfladen og drev familien fra hinanden. Efter tre år mødes de igen. Bedstefar Bing ønsker at samle hele familien, inden det er for sent at tage et billede, der rummer dem alle.

Kort historie om familierelationer, venskab og sære bedsteforældre, hvor læseren langsomt får indblik i, hvad der gik galt den sommer, der for alvor ændrede familiens syn på hinanden. Bogen er let at læse og jeg-fortælleren Bas fortæller humoristisk om familiemedlemmernes indbyrdes spændinger. På trods af det gode anslag, forbliver historien dog en smule uforløst. Den vil for meget og det gør det svært for alvor at identificere sig med de to teenageres problemer.

Do Van Ransts bøger kredser om emner som unge, identitet og familieliv, læs fx Min far siger, at vi redder livMin fucking familie. Min fucking familie handler også om familielivet på godt og ondtDo Van Ransts bøger kredser om emner som unge, identitet og familieliv, læs fx Min far siger, at vi redder liv. handler også om familielivet på godt og ondt.