Det meste af tiden

Forfatteren debuterer med denne roman, som henvender sig til læsere, der følger med i ny dansk litteratur, og som har hang til et smukt poetisk sprog og forløb, der suspenderer den realistiske handlingsgang.

Roman om livet, døden, sproget, kærligheden og ensomheden. Den udspiller sig i et land etsteds sydpå, men det realistiske univers er suspenderet til fordel for en lag-på-lag struktur, hvor jeg-fortælleren fortæller om den fede luder, som også benævnes jeg og JEG. I den fede luders historie finder vi hendes mors beretning om sit liv og kærlighed, og mod slutningen af romanen sker en optrapning af intensiteten i form af en samtale mellem mor og datter, skrevet som dialog i et drama. Samtidig er der hele tiden vekselvirkning mellem sprog, personer og handling, så teksten genererer handlingsmønstre, som igen påvirker teksten og dens strukturer. Det er en velskrevet roman, som skal læses langsomt, hvis man vil følge alle de finurlige mønstre, overdådigheden af metaforer og billeder, skift i fortællerposition og vekslen mellem genrer. Jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg syntes om romanen, mens jeg læste den, men nu, hvor jeg går og eftergumler på den, er den rigtig god. Flot omslag og god, prægnant bagsidetekst.

Stine Bork Kristensen (f. 1973) debuterer med denne roman, hvor man kan spore slægtskab med symbolisme og tidlig modernisme, måske især Rilke.

Smukt skrevet, eksperimenterende fortælling om sproget og livet. Smal roman, lovende debut af dansk forfatter.

Læs hele vurderingen