Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Det nordiske lys


Beskrivelse


Billedkunstneren Svend Åge Madsens (f. 1928) dagbogsnotater og tekster om hans maleri, udstillinger og rejser i Norge og på Færøerne. Med malerier og tegninger fra Danmark, Færøerne og Norge.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. maj 2005

af

af

Torben Wendelboe

d. 13. maj 2005

Svend Åge Madsen har tidl. fået udgivet den tilsvarende Det stille grå lys, 1998. Han er født 1928; som billedkunstner er han autodidakt, af uddannelse håndværksmaler. Færøerne har siden hans ungdom været hans foretrukne rejsemål, 16 besøg på klippeøerne er det blevet til gennem alle årene - men også Norge har han besøgt flittigt. Denne meget indbydende bog giver i fine farvegengivelser prøver på hans ofte slørede malerier af typisk gamle huse i det store landskab uden levende væsener. Der er også en lang række prøver på hans tegnekunst også med motiver fra stederne. Dertil kommer en sektion med enkelte farvefotos. Der er en ganske kort introduktion ved Vibeke Kruse, men ellers er bogen Svend Åge Madsens egen beretning om sit liv og om rejserne, holdt i en venlig og beskeden tone. Sideløbende med dette findes et par afsnit med overskriften "Strøtanker". Her findes ganske korte udsagn, der som hovedregel har med malerkunsten at gøre, fx "Et lavt ulmende og gyldent skær i det jordgrå simrer om bygdens huse". Sympatisk bog fra en kunstner, der ikke står i centrum af tidens kunst men som afgjort er værd at kende. Liste over vigtigste udstillinger, salg, studierejser og litteratur.


Kunstmagasinet Janus

2007, nr. 4

af

af

Lone Schloo Erhardsen

2007, nr. 4