Bøger / skønlitteratur til børn / til fremmedsprogede læsere

Det nye liv


Beskrivelse


José og Lisbeth bærer hver på dystre minder fra fortiden, og da Lisbeth bliver gravid må deres fælles fremtid nøje overvejes.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. apr. 1997

af

af

Søren Roth

d. 17. apr. 1997

4. del af serien Over grænser, hvori er udkommet Der kom et brev og Min egen Lisbeth (begge 97/03). Forandringen af forholdet til Lisbeth, som blev antydet i 3. del Et spørgsmål om ære får i dette bind liv og indhold. José må op på mærkerne og vise initiativ overfor Lisbeth for ikke at miste hende. Hun er gravid, men usikker på fremtiden. Men da han holder fast og de får talt ud, tegner der sig en lys fremtid. I denne fremtid møder vi i sidste kapitel den lille familie med deres restaurant. Bogen viser kulturforskelle, men også den mellemmenneskelige forståelse og håbet om en fremtid, der kan være for en flygtning i Danmark. José og Lisbeth bærer hver på deres dystre baggrund, men i bogen med den sigende titel bindes deres kærligheden sammen. Bogen afslutter fint de fire bind om Josés liv som flygtning i Danmark. Det er en velfungerende og let læselig bog for unge voksne, skrevet i et let sprog med kort sætningsopbygning. Bogen har stor og tydelig typografi, er forsynet med s/h illustrationer og en omslagsillustration som dækker indholdet fint.


Bibliotekernes vurdering

d. 17. apr. 1997

af

af

Mogens Bille (skole)

d. 17. apr. 1997

Dette er så - formodentlig - sidste bog i serien Over grænser. Den unge colombianer, José, og hans kæreste, Lisbeth, har svært ved at få deres forhold til at fungere, og José frygter, at Lisbeth er på vej væk fra ham. Det får ham i selvmordstanker, men en rejse til Fyn og mødet med en af Lisbeths veninder får ham på ret kurs igen. Lisbeth kan kort efter fortælle ham, at hun venter deres fælles barn, og tilsyneladende venter en lykkelig fremtid den lille familie på trods af de skygger og kulturforskelle, der præger deres fortid. Den i flere henseender kulørte forsideillustration signalerer allerede her den længede ventede lykke efter vel overståede, dramatiske vanskeligheder. Historien er iøvrigt illustreret med mange tuschtegninger, som udmærket understøtter handlingen. Serien kan fortælle noget om de vanskeligheder, som et forhold med såvel dansk som etnisk baggrund kan løbe ind i. Den kan også bruges til at fortælle noget om de problemstillinger, som indvandrere/flygtninge møder i vores samfund. Men alt i alt er det primært en noget kulørt kærlighedshistorie med gode hensigter - og så heller ikke mere. Serien er for unge og voksne tosprogede,men den kan også bruges i specialundervisningen fra 8. klasse. Selvlæsning fra 13-14 år.


Læsepædagogen

Årg. 45, nr. 6 (1997)

af

af

Gitte Østergaard Nielsen

Årg. 45, nr. 6 (1997)