Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det passer ikke, morfar!


Beskrivelse


Morfar fortæller Line om dengang, han ved et uheld skød en kanonkonge op til månen. Heldigvis havde morfar så store ører, at han selv kunne flyve op og hente kanonkongen ned igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Henrik Munch Halvorsen

2006

Endnu en lille, glad bog fuld af løgnehistorier om Line og morfar. Omdrejningspunktet for fortællingen er månen og det mystiske spørgsmål: Hvorfor er den pludselig blevet halv? Lines forklaring er, at månen er lavet af grøn ost og der derfor nok er nogen, som har taget en bid. Men morfar kender sandheden og fortæller derfor om dengang han ved et uheld kom til at skyde en kanonkonge op til månen. Hvorefter morfar selv med sine store ører, måtte flyve op og hente kanonkongen ned til jorden. Bogen indgår i Lille Dingo-serien og henvender sig til begynderlæsere på 7-8 år. Humoren i selve historien passer godt til målgruppen og inspirerer til læsning af de øvrige bøger i serien. Kirsten Raagaard har lavet bogens illustrationer, som både i streg og motiv understøtter humoren og det løgnagtige eksemplarisk. Til bøgerne i serien er det muligt at downloade opgaver, som kan anvendes i forbindelse med læsekurser i indskolingen, hvor denne letlæste historie vil være en succesoplevelse for mange begynderlæsere. En sød lille historie i en serie, som efterspørges jævnligt.