Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det sidste gys


Beskrivelse


Lizzie og de andre børn prøver at undslippe Varsleren og hans frygtmåler i Panik Park. De må for alt i verden styre deres frygt, selvom det er svært i en gyserpark.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2010

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 3. maj 2010

Tolvte og efter sigende sidste bind i gyserserien Gåsehud horrorland for de 10-12 årige, som er en slags sidehistorie til den populære serie Gåsehud.

Hovedpersonerne er igen Lizzy og Luke ligesom i bind elleve. De seksten børn, der i løbet af serien er blevet særinviteret til forlystelsesparken Horrorland, er nu fanget i det forfærdelige parallelunivers Panik Park. Her regerer den mystiske Varsler, som vil suge livet ud af børnene med sin frygtmåler. Denne bog samler trådene fra de foregående bøger til en hæsblæsende finale. Der er bl.a. et gyseligt gensyn med Dr. Maniac, Kaptajn Ben og bugtalerdukken Slappy, der genopstår en sidste gang, som det er skik og brug i en ægte gyser. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt talesprog, der passer fint til den hurtigt skiftende handling. Bogen skulle være den afsluttende historie om Horrorland, selvom den ender med lidt af en cliffhanger. Så hvem ved, måske er der nye sidehistorier på vej i Gåsehudsuniverset. Bogen starter med et lille resumé, så alle kan være med. Forsidens farverige gyserkarrusel skal nok fange målgruppens opmærksomhed.

Denne serie ligger tæt på forfatterens andre serier Gåsehud, Gåsehud classic og Spøgelser på spil. Det er klassisk trivi-gys, som er spændende, humoristisk og lidt ulækkert.

Tolvte og sidste bog i serien om Horrorland. Hæsblæsende afslutning, der samler trådene i fin stil.



Informationer og udgaver