Bøger / skønlitteratur / digte

Det sommerlige


Beskrivelse


Digte om troen, religionen og livet, ordnet i et forløb som følger årets gang.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2003

af

af

Jens Hjøllund

d. 13. okt. 2003

Som titeldigtet lægger op til er det en gennemgående lys- og naturmetaforik, der karakteriserer teksterne i dette lille, prunkløse digthæfte. Titeldigtet adskiller sig ved at være samlingens længste, mest udfoldede tekst, mens mange af de øvrige har en næsten haiku-agtig knaphed og enkelhed. Naturen og også kunsten, især i form af musikken og dens store komponister, er dog aldrig kun til for sin egen skyld, men tydes religiøst som udtryk for opfyldelse, forløsning, nåde: "Opstandelseslyset,/ aprils gule liljer,/ hvidblomstrende træer,/ lysegrønhed,/ min ø,/ -mit Paradis." I mange af teksterne afspejles religiøsiteten i det konkrete og jordiske, mens det andre steder får et klart konfessionelt og dogmatisk udtryk som alt for bastant og unuanceret tager patent på sandheden. Forfatterens klart markerede fundament i den katolske tro er naturligvis ingen hindring for at skrive gode digte, men når fromhed og opbyggelighed bliver til forudsigelighed og dogmatik, går det ud over digtenes kunstneriske kvaliteter. Der lukkes effektivt af for kompleksitet og flertydighed, og dermed udelukkes læseren også fra at gå i dialog med teksterne.



Informationer og udgaver