Det sorte guld hører til de ældste Tintin-bøger (udkommet 1950). Det mærkes i handlingen, der foregår for størstedelen i Palæstina, hvor jøder og arabere strides, mens englænderne endnu er besættelsesmagt (altså før 1948). Hovedhandlingen drejer sig imidlertid om hemmelige forberedelser til erobring af oliecentre i en krigssituation, hovedagent en vis dr. Müller. Disse planer afsløres og en krig forhindres muligvis af Tintin. Flere bihandlinger, der knytter sig til hovedhandlingen: en bortførelse af en ualmindelig uartig sheik-søn, et mystisk eksplosionstog i benzin. Stilen, typerne og rollefordelingen den sædvanlige. Haddock kun på de sidste sider, Tournesol kun indirekte. Dupont og Dupond spiller næsten for stor rolle efter min smag. At bemærke: både for Haddock og Tintin er en solid endefuld metoden, der kan få et genstridigt barn til at lystre. Ikke af den grund, men mere fordi sheiksønnens uartigheder overdrives, D. og D.s tåbeligheder ligeledes, og den oliepolitiskeintriges knudrethed i forbindelse med den forældede baggrund (Mellemøsten er jo stadig et politisk brændpunkt) anbefales kun til mådeholden anskaffelse.