Koldblodig, modbydelig og mesterlig skildring af et tvillingepars skæbne i Ungarn under 2. verdenskrig. Primært til et publikum, der gerne ser smalle europæiske film. Der er tale om en filmatisering.
Vi er i Ungarn i slutningen af 2. verdenskrig. Et tvillingepar sendes i eksil hos bedstemoderen, der bor på landet, da forældrene frygter for deres skæbne. Bedstemoderen er som en heks fra et Grimm eventyr og de to brødre, der skriver alt ned i et hæfte, går grueligt meget igennem. For at overleve føler de, at de må barbere alle følelser og svaghedstegn væk, da kun de stærke overlever. Ikke nogen klassisk krigsfilm, men et intenst drama der udspiller sig med krigen som bagtæppe. Filmen er baseret på første bind i Agota Kristofs romantrilogi.
Filmen er smukt fotograferet, men er samtidig grum at overvære. Som handlingen skrider frem bliver klumpen i halsen større og større mens filmens hypnotiske tempo drager dig ind i fortællingen. Men det hele er meget vedkommende og filmen står stærkt som et vidnesbyrd på, hvordan krig og svigt påvirker os som mennesker. Stor filmkunst som man aldrig vil glemme, når man har set den, men den er ikke for sarte sjæle.
En lignende kynisme finder man hos den østrigske filminstruktør Michael Haneke, og der er klare paralleller til mesterværket Det hvide bånd, hvor det ligeledes er ondskaben der udforskes set gennem børns øjne.