Gribende digtsamling om en datters omsorg og afsked med sin kræftsyge mor. Digtene henvender sig til alle som mærker sorg og afsavn og til alle som har måttet gennemgå og overleve livets hændelser.
I denne debutdigtsamling giver Vibeke Pilar Carstensen, f. 1978, læseren et indblik i, hvordan hun tager afsked med sin mor, der pludselig bliver ramt af en aggressiv og uhelbredelig kræftsygdom. Vi følger den dødelige sygdoms pludselige nedslag, forfatterens efterfølgende nærvær og omsorg for moderen, der fletter sig ind i alt det praktiske, tankerne om accept og afsked, håbet, der opstår hen mod slutningen, og til sidst afskeden. "Du er lidt gul/ Er jeg gul?/ Den tavse læge ser hvad jeg ser/ Og en helt masse andet/ Nu ved vi det". "Så kom du til at håbe/ Undskyld at jeg påvirker dig/ I dag tror jeg på Vor Herre / Mens vi venter på et resultat/ Endnu et resultat". Nu åbner du øjnene/ Vi snakker mens du stadig kan/ Så sætter vi uret til igen/ Det slår så mange gange/ Tiden går igen/ Vi venter endnu engang/ På den sidste tid/ Den allersidste tid".
Letlæst digtsamling der som poesi betragtet er mindre interessant. Samlingen beskriver dog en smertefuld proces, som mange vil kunne genkende, hvorfor den især er anvendelig som brugslyrik for læsere, der har været igennem en lignende proces.
Kirsten Brenøs digtsamling Scener fra et samliv fortæller om et samliv der slutter for tidligt, da forfatterens mand døde af kræft.