For første gang får vi på dansk en beskrivelse af det nycirkus, der har udviklet sig gennem de seneste 25-30 år. Det betegner et meget omfattende opgør med den stivnede form, det traditionelle cirkus havde nået. Væk er de dresserede dyr og de rullende trommehvirvler. Mange gange er der ikke engang en rund manege. I centrum står dog stadig artisten, men med en ny rolle. Meget i denne cirkusform er hentet fra teatret, og det er da også de kulturhistoriske og æstetiske aspekter, der interesserer de fleste af antologiens forfattere. Lidt anderledes er Søren Østergaards beskrivelse af ideerne og problemerne omkring hans eget Zirkus Nemo, men den danske vinkel er absolut relevant. Kulturpolitisk er det spændende at få påvist, hvordan den rivende og nødvendige udvikling i høj grad er et resultat af en visionær kulturpolitisk satsning, som blev støttet af den legendariske franske kulturminister Jack Lang. Det giver bogen en videre målgruppe end blot de teater- og cirkustossede. Både politikere og medarbejdere i kultursektoren bredt vil kunne hente noget her.