Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det underjordiske tårn


Beskrivelse


Max Brant fra Den Europæiske Efterretningstjeneste undersøger mysteriet om et underjordisk tårn, der udgraves af en mafialignende organisation. Det er måske verdens mægtigste strålevåben. Mange soldater og agenter dør i den actionfyldte historie. Faktabokse om våben, køretøjer og organisationer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. mar. 2004

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 12. mar. 2004

Denne bog er iflg. forlaget en ny drengebog der satser på fart og action frem for troldmænd og drager. Det passer, det er en blanding af James Bond, stargate og X-files når Max Brant fra den europæiske efterretningstjeneste (EIS) undersøger mysteriet om det underjordiske tårn i Alaska, som en mafialignende organisation udgraver. Måske er det verdens mest magtfulde energivåben, der kan opsamle solens energi og bruge den aggressivt. Plottet er effektivt udnyttet, fyldt med action og død, lemlæstelse, som dog ikke er udpenslet - og teknik. Alle våben og biler mv. der optræder i teksten, bliver også uddybende præsenteret i faktabokse med præcis tegning og tekst i lille skrivemaskineagtig sats, og der henvises også til forlagets hjemmeside. Der er næsten ingen personkarakteristik, men de ferme klicheer gør den ganske underholdende. Den er illustreret med en række sort/hvide tegninger i tegneserieagtig stil i vekslende størrelser. Drenge fra 12 år vil synes godt om den. Der er ifølge slutningen lagt op til fortsættelser. Forside og bagsidetekst dækker indholdet.