Bøger / faglitteratur

Det ved vi om kommunikation i team og grupper

Del af LP-serien

Detaljer

Seneste udgave, Bog


Sprog
dansk
Omfang
59 sider, ill.
Udgivet
2011
Ophav
Målgruppe
for lærere, for pædagoger
Undervisning
til læreren

Beskrivelse


Omhandler den betydning som kommunikation mellem pædagoger eller lærere har for deres refleksioner og viden. Kommunikationsmønstre forklares via Luhmanns teori om sociale systemer. Samtidig vises at kommunikation og refleksion mellem teammedlemmer er vigtig i forhold til videreudvikling af undervisningskompetencer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 2011

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 4. jan. 2011

Denne udgivelse i forlagsserien LP-serien henvender sig til lærere, pædagoger, skoleledere og LP-tovholdere. Bogens tema er udvikling og ledelse af målrettet kommunikation i team og grupper, hvilket gør bogen meget anvendelig for LP-tovholderne til deres tovholderfunktion.

Bogen introducerer en sociologisk refleksionsteori baseret på Niklas Luhmanns systemteoretiske perspektiv på udvikling af kommunikation og refleksion i team og grupper. Læseren får en indsigt i, hvilke udfordringer kommunikationsprocessen indeholder, samt hvordan man kan arbejde med disse udfordringer på baggrund af forståelsen for kommunikationsmønstrene. Bogen hjælper med til at håndtere udfordringerne i kommunikationsprocessen og til at identificere faktorerne, som hæmmer eller fremmer kommunikationen og samarbejdet.

Bøgerne i LP-serien er generelt gode at anvende i forbindelse med LP-arbejde eller som hurtig læst pædagogisk inspiration for lærere. Denne bog adskiller sig dog fra seriens øvrige titler ved både sprogligt og fagligt at kræve mere af sin læser. Sammen med denne publikation kan det være en ide at læse LP-modellen : læringsmiljø og pædagogisk analyse, 2009 for at få kendskab til selve LP-modellen.

Interessant publikation om udvikling og ledelse af kommunikationen i team og grupper. Bogen kan være med til at fremme udbyttet af teamarbejdet for lærere og pædagoger.