Jokum Rohde er uhyre aktuel på bogmarkedet for tiden - tidligere i år er Snedronningen udkommet, og i 1999 blev stykkerne Guder : fantomsmerter trykt. Denne gang er det så to stykker fra 1996 (Det virkelige liv) og 1998 (Nero) der udgives. Og tak for det! Stykkerne har meget tilfælles: begge handler om tre personer: to mænd og en kvinde, og begge foregår i nutidens København, på særdeles nøjagtigt angivne lokaliteter, men samtidig med handlinger, hvor det er næsten umuligt at skelne mellem virkelighed og drømme - eller fantasisyner. I Nero er sangerinden Carmen fanget imellem sadisten Norbert/Nero og den dumme, smukke drukkenbolt "Johnny fra Søndermarken", der samtidig er lejer hos den ny-invaliderede Nero. Der er vold og ondskab i stykket, men også smukke drømme om kærlighed og ømhed, og alt fortalt i rammende, præcise replikker. Det virkelige liv fortæller historien om Anic, der elsker Sonja, der til gengæld elsker den Louis, der er voldsomt forelsket i sig selv. Men på en så elegant måde, at man som læser/tilskuer knapt ved, om Anic/Louis er én eller to personer. Det er stærke stykker, der kræver dygtige skuespillere og en fremragende regissør. Visuelt, engageret og tankevækkende teater.