Bøger / faglitteratur

Detox : rens din krop - rens dit sind


Beskrivelse


Om detoksificering eller detox, som er en teknik der bruges til at rette op på de uheldige virkninger af en usund kost og livsstil. Kuren går ud på først at rense kroppen og så at regulere kosten.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. jan. 2001

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 29. jan. 2001

Detox eller detoksificering betyder vel afgiftning, og det er emnet for denne bog, der giver opskrifter på, hvordan man bliver affaldsstoffer kvit, som har ophobet sig i kroppen som følge af usund og forkert livsstil. Udrensning er svaret, og det sker først og fremmest ved at droppe de værste uvaner som indtagelse af alkohol, piller og røg. Det kan jo ikke komme bag på nogen. Dernæst drejer det sig om saftfaste, udrensende diæt, masser af vand, diverse tilskud og behandlinger. Det er der skrevet meget om før, og bogen bringer heller intet nyt her. Snarere virker det som forfatterens hensigt er, at præsentere en stor buket alternative handlemuligheder, læseren kan vælge imellem. Resultatet bliver en overfladisk bog, der vil for meget på en gang. Overfladiskheden understøttes af layoutet: de overlækre farvefotos har ingen informationsværdi, det er svært at se en linie i, hvad man vælger at sætte i faktabokse, og hvad der sættes som punktopstillinger i brødteksten. Sarah Brewer er fast sundhedsskribent i Daily Telegraph og kendes på dansk fra Slap af - helt enkelt, 2000.