"Hvad enten man har set Den Jyske Operas nye forestilling "Passageren" eller ej, er denne dvd en stærk og i lange stræk rystende oplevelse ... Efter at hele Weinbergs familie blev myrdet under holocaust, ville han skrive en opera, der behandlede krigens gru og alligevel viste hans tro på, at friheden og menneskeligheden i sidste instans vil sejre. Weinberg fandt sit perfekte emne i Zofia Posmysz' selvbiografiske roman, der skildrer hendes grumme oplevelser som fange i Auschwitz ... Den slovakiske dirigent Oliver von Dohnányi giver en indtrængende fortolkning af Weinbergs partitur ... Iscenesætteren Thaddeus Strassberger har sørget for en smidig scenegang mellem den luksusliner, hvor handlingen tager sin begyndelse, og tilbageblikkene til barakkerne i Auschwitz. Denne historie fra et uhyggeligt helvede, der var virkelighed for blot et par generationer siden, er blevet fastholdt aldeles overbevisende på den russiske indspilning".