Digte

Digte, som med både humor og melankoli går ind i sproget, leger med det og kommer ud med subjektive iagttagelser af virkeligheden. Til læsere af klassisk lyrik med rim og rytme.

Digtsamling i to dele. Første dels digte zoomer ind på sproget. Ofte leges der med faste vendinger og ord som fx her, hvor det er Ymers mor, der gumler græs: "(…) er lykken ikke / at kærne / kværne / rive strå / raspe stub at stængel / kæbeknuse / mule-male / tygge / gumle / saftigt / grønt / græs." Andre gange går digtene ind i subjektet, der iagttager virkeligheden; tid og rum synes bundet til og farvet af det iagttagende subjekts sanser som i digtet Tinnitus: 'Igen! / det ringer på //ikke? // eller hvad? (…)". Anden del er mere stramt komponeret med rim og metrik og endda en sonet, mens der stadig kredses om jeget, dets følelser og dets sansninger af virkeligheden, men der optræder også et du, som står i en intim relation til jeget. Der er en afstand imellem jeget og duet, og stemningen er mere mørk som i digtet Kemo: "og træerne stod uden løv / og nøgne - / og du fik tavse, sorte, / sorte øjne.".

Der er styr på metrik og rim. Samlet set peger digtene i forskellige retninger mellem lys og mørke, humor og melankoli, sprogdigtning og klassisk lyrik.

Munck P. har oversat udvalgte digte af Edgar Allan Poe i Digte, og relationen til den dystre amerikanske mester fornægter sig ikke.

Læs hele vurderingen