Bøger / faglitteratur / håndbøger

Din naturlige baby


Beskrivelse


En vejledning i hvordan man kan passe sin baby på en naturlig måde med tætte bånd til barnet og forståelse for dets behov. Gode råd til familielivet og moderens sundhed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. maj 2002

af

af

Annemette Sørensen

d. 7. maj 2002

J.B. har skrevet flere bøger om graviditet, fødsel og spædbørn, og her følger hun op med gode råd om at tage sig af sin baby på den naturlige måde. Hun tager udgangspunkt i den franske fødselslæge Michel Odents teorier og anbefaler dels at hele familien sover i samme seng (som bare lige skal udskiftes med en kingsize, evt. bomuldsfuton), at man bruger homøopatiske produkter og økologiske bleer (som kan købes i helsekostbutikker - men også i Danmark?), at man lader den veluddannede, bureaurekrutterede barnepige smutte ind på ens arbejdsplads med baby ved ammetid, og hvis man ikke ønsker at tage baby med i ens daglige, varme karbad, kan man da investere i et babybadekar. Altså mange gode råd, der passer til en velstillet familie med engelske traditioner, men mindre godt til en dansk standardfamilie med Netto-budget og alm. daginstitution! Når det er sagt, og jeg også har påpeget at sproget er oversat, men ikke helt igennem fordansket, og et enkelt lille afsnit stadig optræder på engelsk, så er der alligevel tale om en lækkert fremtrædende, brugbar og konstruktivt fotoillustreret håndbog, der lægger vægt på veltilpas familieidyl og anviser mange fornuftige veje dertil, trods de nævnte forbehold. Og efterspørgslen på emnet er jo stabil.