Bøger / faglitteratur

Din tankes kraft : kunsten at tillade


Beskrivelse


Med udgangspunkt i den åndelige kraft Abraham anvises en række metoder til, hvordan man via sit mentale fokus kan få ønsker til at materialisere sig og skabe lykke, dvs. opfylde sin bestemmelse i inkarnationen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Ellen Lind Jensen

2007

Forfatterægteparret samarbejder med et kollektiv i den åndelige verden kaldet Abraham. Herfra kanaliserer Esther Hicks budskaber, som parret sammen formidler ud i menneskeheden bl.a. ved at skrive bøger. På dansk er tidligere udkommet En ny begyndelse, 2005 samt Find din indre kilde, 2006. Bogen her er en videreførelse af sidstnævnte og stort set opbygget på samme måde. Først en række kapitler, der forklarer forbindelsen mellem den fysiske og den åndelige verden, hvor bl.a. følelserne er et forbindelsesled. Følelser er noget, vi alle kender og anerkender eksistensen af, men de er ikke fysiske. En af de spirituelle love, man med fordel kan anvende i sit jordiske liv, er loven om at lige tiltrækker lige. Der, hvor man lægger sit mentale fokus, vil tankerne materialisere sig. Bogens 2. halvdel giver en række øvelser/processer, som kan bringe personen i bedre overensstemmelse med sin sande identitet ved at fjerne de følelses- og tankemønstre, der blokerer for lykken. Lykken forstås her som opfyldelsen af en persons bestemmelse i inkarnationen. Det vil give mening og dermed lykke. Bogen vil tiltrække samme målgruppe som parrets tidligere bøger, som er pænt efterspurgte.