"Der [er] en afgørende brik, der mangler i puslespillet. Der er et presserende fravær af Amber [Coffman], og David Longstreth søger imod maskinerne og imod en mørk, elektronisk r'n'b for at udfylde det. Han har klare referencer til Kanye Wests mesterlige 808s & Heartbreak både i lyrikken, når han nævner, at han kører i bil og hører Kanye, eller når han på »Winner Take Nothing« konkret synger om 808s, men også i æstetikken, hvor han ikke mindst bruger vocoder til at gøre sin egen stemme maskinel. Og når Dirty Projectors kaster sig ind i den verden tilføjer de en udvidelse af det dynamiske spektrum og i flere af numrenes tilfælde også en mere kompleks tilgang til sangstrukturer. Hvilket betyder, at man for mange af sangenes vedkommende ikke får popforløsningen - ikke mindst på »Death Spiral« og »Winner Take Nothing«. Og vi ender ud i et vidunderligt grænseland imellem artpop og RnB".