Bøger / faglitteratur / gør-det-selv

Dit hus - stiger i værdi og holder længere : gør det selv. Bind 1 : Spar energi


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. okt. 2012

af

af

Lars Ovesen

d. 12. okt. 2012

Bogen egner sig for låneren, der ønsker at skrue ned for sit energiforbrug. Endvidere kan "gør det selv"-låneren finde mange nyttige byggevejledninger. Bogen indeholder desuden en række nyttige faktabokse.

Første bind af værket Dit hus med bindtitlen Spar energi er en sand guldgrube for låneren, der ønsker at gøre en aktiv indsats for at skrue ned for energiforbruget, og dermed nedsætte CO2-udslippet. Bogen indeholder en række anbefalinger til, hvordan du kan begrænse dit energiforbrug. Derudover suppleres anbefalingerne med en række meget detaljerede anvisninger, der trin-for-trin beskriver, hvorledes arbejdet udføres. Som "gør det selv" mand, og ivrig amatørbygger er bogen et overflødighedshorn af nyttige tips og tricks. Selve bogen er udgivet i hardback kvalitet, og indeholder en række fotos, der illustrerer diverse arbejdsgange.

Tips og tricks til renovering af boligen er ikke et nyt emne, men derimod et emne der aldrig går af mode. For yderligere om emnet se eventuelt Bedre vinduer : en vejledning for bygningsejere fra 2012. Eller hold øjnene åbne for yderligere udgivelser i dette værk.

Som førnævnt er jeg "gør det selv" mand, og kan derfor kun give denne bog mine varmeste anbefalinger. Personligt er jeg både blevet inspireret og klogere på projekter, der kan søsættes.