Der er langt mellem danske oversættelser af italiensk lyrik, men disse sene digte af Cesare Pavese hører hjemme i den modernistiske lyriks sværvægtsklasse, hvor sammenligninger med fx Rilke og Paul Celan ligger lige for.
Oversættelsen af disse digte af Pavese markerer 100-året for forfatterens fødsel. Digtet som har leveret titlen til samlingen indgår i en serie på ti digte, som blev skrevet i marts og april 1950, umiddelbart før han begik selvmord, og som sammen med suiten "Jorden og døden" udkom posthumt i 1951. Alting er lagt ind under dødens og faldets lov i disse dystre tekster. Ord som stilhed, mørke, tomhed er gennemgående og et jeg der oplever en grundlæggende afvisning og fremmedhed i forhold til omgivelserne. Himlen er tom - tømt for transcendens - så kun ordene/kunsten står tilbage i det tomme rum som menings- og retningsgivende: "Du venter ingenting/ på nær ordet/ der vælder fra dybet/ som en frugt mellem grene.".
Af Pavese findes i forvejen to prosaværker i dansk oversættelse, begge fra 1955: Romanen Månen og bavnerne og I slutningen af august, noveller og dagbogsnotater.
Digtenes næsten monomane kredsen om døden rummer en tung patos, men i kraft af det enkle billedsprog og den suggestive rytme - der indfanges præcist i Morten Søndergaards fordanskning - forskriver de sig aldrig totalt til den. I lighed med mange andre af forlagets udgivelser af verdenspoesi er bogen forsynet med omslagsillustrationer af Per Kirkeby.