Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dødslejren


Beskrivelse


Teenagepigen Ida besøger uden det store engagement én af nazi-tidens dødslejre med sin klasse. I drømmeagtig gengivelse møder hun her et genfærd, som i detaljer genoplever historiens rædsler sammen med hende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. mar. 2006

af

af

Jesper Holtoug

d. 15. mar. 2006

I forlagsserien Letgys i den mellemste sværhedsgrad får vi her en noget utraditionel gyser. Utraditionel i den forstand, at der indholdsmæssigt ikke er tale om en gyser af den sædvanlige slags. Her er snarere tale om en mareridtsagtig indleven i holocausts rædsler oplevet af en dansk teenagepige, der besøger dødslejren Auschwitz med sin skoleklasse. Pigen kan ikke se det spændende eller nødvendige i, at hun og hendes jævnaldrende skal belemres med fortiden på den måde. Hun falder i søvn, eller har en surreel oplevelse, og møder et genfærd fra dødslejren. Genfærdet kan kun finde fred og frelse ved at vise og overbevise pigen om lejrens fuldstændige fornedrelse af al menneskelighed. Fortællingen er sober nok i sin skildring, pigen er også genkendelig og realistisk beskrevet, og ingen tvivl om, at det er vigtigere end nogensinde at holde fast i historiens rædsler for at dæmme op for gentagelser og imødegå holocaust-benægtelser. Men det forekommer denne anmelder lidt tvivlsomt, således at "liste" historiebevidsthed ind under dække af en effektfuld gyser. Om ikke falsk varebetegnelse, så i hvert fald en utraditionel vinkling på gysergenren. Det skal medgives, at bagsidetekst og Preben Winthers dystre stregtegninger viser bogens tema. Forfatteren kendes for en lang række børnegysere. Især for aldersgruppen mellem 13 og 15.