Film / nonfiktion

Dødslejrene


Beskrivelse


Ved hjælp af datidige film fortælles om 3 nazistiske dødslejre. Majdanek startede som tvangsarbejdslejr, efterfølgende blev den lejr for russiske krigsfanger og polske jøder. I udrydelseslejren Buchenwald og kvindelejren Ravensbrück er det de medicinske forsøg og tvangsarbejdet for anerkendte tyske firmaer der fokuseres på.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. jan. 2014

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 31. jan. 2014

Uhyggelige film, der på sin vis ikke viser noget overordnet nyt, men alligevel er nødvendige for historieforståelsen af anden verdenskrig.

Overvejende sort/hvid produktion om tre nazistiske dødslejre: Madjanek, Buchenwald og Ravensbrück. Førstnævnte lå i Polen, og den overordnede baggrund var tvangsarbejde, men senere blev den lejr for russiske krigsfanger og polske jøder. Historien fortælles vha. datidige film, hvor fanger og officerer afhøres. Kvaliteten lader noget tilbage, men det gør bare hstorien endnu mere rystende. I kapitlet om udrydelseslejren Buchenwald og kvindelejren Ravensbrück er det især de medicinske forsøg og tvangsarbejdet for anerkendte tyske firmaer, der skræmmer. I dette kapitel er billedkvaliteten noget bedre, men de fleste af kendsgerningerne fortælles via fotos. Filmen virker meget "skrabet". Der er slet ingen rulletekster og ingen kapitelinddeling. Der er mange fejl i underteksterne.

Bibliotekerne har haft mulighed for at købe mange film om 2. verdenskrig. Ikke mange har specifikt handlet om kz-lejre/arbejdslejre,og de få, der har været, har mest haft fokus på jøderne. Her får man mulighed for at se, hvor mange andre grupper der blev interneret.

Teknisk skrabede film om tre tyske dødslejre fra nazitiden. Rystende for seeren og nødvendige for bibliotekerne.



Informationer og udgaver