Til læsere af ny dansk litteratur som fx Christina Hesselholdt og Helle Helle.
Romanens fortæller og jeg-person er Gitte, en yngre kvinde, som er indlagt på psykiatrisk afdeling. Hendes mand og lille søn blev dræbt i en trafikulykke, mens hun lå i sin elskers arme, og efterfølgende planlagde hun en grufuld hævn over den lastbilchauffør, som var involveret i ulykken. Gradvis bliver hendes historie afdækket, fortalt i brudstykker og spring frem og tilbage i tid, ud og ind af hukommelsessvigt og erindringsglimt, frem og tilbage mellem hallucinationer, drømme og virkelighed. Romanen er skrevet i en knap, kølig stil med korte, overskuelige sætninger, og det får dramaet og tragedien i fortællingen til at stå endnu stærkere og efterlader læseren i en frysende stemning: At vejen er så kort fra normalitet til psykose, fra hverdag til tragedie, fra almindelig dårlig samvittighed til sorg, skyld og uafvendeligt tab. At man selv kunne være en Gitte. Flot videreudvikling af Christina Englunds forfatterskab, som bruger den knappe stil og spring i tid og synsvinkel i udforskningen af eksistens og psyke, der vippes ud over kanten af det normale, daglige liv.
Christina Englund (f. 1974) har skrevet flere romaner, senest Løse ender, 2002, og På den sikre side, 2004.
Flot roman i knap, klar og kølig stil, den fortæller om en kvinde, der puffes ud over grænsen for, hvad mennesker kan kapere af sorg og skyld i livet.