Bøger / skønlitteratur / roman

Ratri


Beskrivelse


Roman om den dansk-indiske pige Ratri, der vokser op i bedstemorens kiosk og betragter den danske kultur omkring hende, som hun altid har følt sig udelukket fra.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 2016

af

af

Iben Jakobsen

d. 2. sep. 2016

Lyrisk integrationsroman om psykoser, kultursammenstød og æresdrab i den jyske provins. For læsere med interesse for kulturmøder og -sammenstød.

Dansk-indiske Ratri vokser op hos sin bedstemor, som insisterer på en traditionel indisk livsstil. Ratri føler sig splittet og ville gerne "passe ind", men danskerne er et svært folkefærd at komme ind på livet af. Ratri betragter dem bag disken i familiens kiosk. Det hjælper ikke at bedstemoren lider af psykoser og snakker med sig selv. En aften falder Ratri i snak med Ibraham, der også arbejder i kiosken, og han fortæller hende sandheden om hendes familie og hendes mors død. Bagerst i bogen ordforklaringer med indiske udtryk, navne m.m.

Helt grundlæggende er historien god, men bogen er tung at læse og fænger aldrig rigtig. Historien springer konstant i tid og er en blanding af Ratris og Ibrahams samtale, dagligdagen i kiosken og Ratris opvækst, men den er ikke forvirrende at læse. Bogen giver et afdæmpet og fint billede af kulturforskelle og det at stå udenfor. Det er spændende med en anden vinkel på indvandring og integration end den traditionelle, da det her er indisk kultur, der møder den danske. Det lyriske består af Ratris mors breve, men de er så godt som uforståelige. Der mangler desuden en del punktummer.

Andre bøger om kultursammenstød er fx På tværsSort landÆre, Sort land og ÆreAndre bøger om kultursammenstød er fx På tværs, og ÆreAndre bøger om kultursammenstød er fx På tværs, Sort land og .