Henvender sig smalt til læsere som interesserer sig for Århus byhistorie, og lidt bredere til dem, som interesserer sig for arbejderbevægelse og kultur- og erhvervshistorie. Opgavebrug fra højeste folkeskoleniveau.
Fotomontage om Aarhus Flydedok A/S, der i 1999 går konkurs. Bogen følger op på en lignende bog fra 2003 I Dokkens verden. Denne indeholdt 22 fortællinger fra værftsarbejdere, og uddrag fra disse er brugt også i den nye bog. Ligesom nogle fotos er de samme. Denne nye bog indeholder dog 115 fotos mod blot 14 i I Dokkens verden. Fotobogen skildrer perioden fra november 1999 til maj 2000, under nedbrydningen og afviklingen af "Dokken". Det er mange triste og sælsomme fotos af en næsten mennesketom arbejdsplads, hvor kraner stadig svajer et nådigt øjeblik, og hvor jernlegemer langsomt forsvinder. Værktøjstavlerne er tomme på fotos og barske er ordene fx fra en værftsarbejder: "Jeg har haft et godt liv som værftsarbejder. Jeg kan kun beklage den dag, det så holdt op. Der gik ca. 20 sekunder, hvor jeg fandt ud af, at jeg fra at være en højt estimeret værftsarbejder blev til et gammelt, ubrugeligt røvhul." 115 fotos fra en arbejdsplads, der forsvandt. Bogen har udgangspunkt i udstillingen "En forsvunden verden".
Bogen følger op på og udbygger en lignende bog fra 2003 I Dokkens verden. Denne indeholdt 22 fortællinger fra værftsarbejdet, og uddrag fra disse er brugt også i den nye bog.
Unik fotomontage fra en stor arbejdsplads' nedbrydning.