Niels Brunse er er flittig Shakespeare-oversætter. I den funktion lader han som regel lidenskaberne få frit løb henover scenen. I dette meget velskrevne og meget danske stykke beskriver han på en intens måde den indestængte lidenskab. Jacob Jacobsen Dampe var én af de første danske fortalere for en fri forfatning, og det fik han en dødsdom for. Senere blev han "benådet" til godt tyve års hård tugthus i Kastellet og på Christiansø. Efter 21 år fik han yderligere syv års "forvisning" til Bornholm. Han kom først tilbage til København som en gammel mand flere år efter, at den frie forfatning var indført. Og mens "grundlovens fædre" blev hædrede, var grundlovens bedstefar for længst glemt af stort set alle. Brunse skildrer her en dag i Dr. Dampes liv kort før hans død. Lidenskab er der stadig masser af i kroppen hos denne syge, gamle mand, der ved, at demokrati, skal der kæmpes for hver eneste dag, hvis vi skal bevare en anstændig livsform. Men der er også smerte og resignation. Denne lille dialog kan spilles på godt én time i én dekoration. Stykket er skrevet direkte til Preben Harris, men mange vil kunne få glæde af at spille titelrollen.