Samfundsdebatten og litteraturen er fyldt med opionsdannere, der ængstes over vores kulturs udvikling. F.eks. Kresten Schultz Jørgensen i De nye barbarer, 2000. Fraværet af fælles værdier, stigende individualisering, rodløshed og mangel på kulturelt fællesskab. Det er den tendens forfatteren, filosoffen Mads Storgaard Jensen, kalder kulturpessimisme. En forestilling, som han går i rette med, og som han argumenterer for, ikke er rigtig. Ligeledes forholder han sig kritisk til den modsatte skole, kulturrelativisterne der påstår, at der ikke findes faste værdier for godt og ondt, men at de begreber er kulturafhængige. Forfatteren hævder, at danskerne aldrig har haft så høj en etik og moral som nu, men at der sker et kulturskred. Etik bunder dybt i mennesket, hvilket han argumenterer for udfra bl.a. kognitionsteorier. Det er et opgør med dommedagsprofeterne. Bogen er befriende udogmatisk og er skrevet i et veloplagt og uakademisk sprog. Argumenterne hentes dels i filosofisk tankegods dels i den sunde fornuft. En debatbog, der er dejlig politisk ukorrekt, og som vil favne en bred målgruppe.