Bøger / skønlitteratur / roman

Dommeren i Helsingør. Episode 2 : På Sjølunds fagre sletter


Beskrivelse


Søren Madsen fra Helsingør er en ambitiøs og pligtopfyldende ung mand. Sørens største ønske er at blive dommer. En dag forsvinder Sørens kæreste. En blanding af spændingsroman, dannelsesfortælling og historisk roman tilsat et drys magisk realisme. For de mange Lars Kjædegaard-læsere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2023

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 25. aug. 2023

Søren Madsen fra Helsingør er en ambitiøs og pligtopfyldende ung mand. Sørens største ønske er at blive dommer. En dag forsvinder Sørens kæreste. En blanding af spændingsroman, dannelsesfortælling og historisk roman tilsat et drys magisk realisme. For de mange Lars Kjædegaard-læsere.

I 1970'ernes Helsingør møder vi Søren Madsen. En ung mand, der fra den ene dag til den anden mister begge sine forældre. Søren læser jura, han vil gerne være dommer i hjembyen. Han bliver kæreste med Anna, men så en dag forsvinder Anna. Efter mere end et år dukker Anna op med et lille barn. Hun husker ikke, hvad der er sket. Hvad er der sket med Anna? Kan Søren forene familielivet, nu med en lille søn, og ambitionerne om at blive dommer? Og kan politimanden Torben Rank finde ud af, hvad der skete med Anna? Romanen er på 845 sider, fordelt på fem bøger i bogen.

Meget ambitiøs og velfungerende roman, hvor Kjædegaard formår at blande flere forskellige genrer. Miljøskildringen er i top, og Søren Madsen er en skøn hovedperson. I romanens kerne finder vi også et lille spændende krimiplot. Men det er mest af alt en menneskelig og meget rørende fortælling, hvor moralen kan opsummeres med "forbrydelse og straf".

Kjædegaard har også skrevet krimiserien om "Hvid & Belling". En udviklingsroman er fx klassikeren Lykke-Per - bemærk, at en af hovedpersonerne i "Dommeren i Helsingør" hedder Pontoppidan til efternavn.