Donorbørns ret til identitet

Summary: Børn, der kommer til verden ved anonym donation af sæd- eller ægceller, har ikke ret til at få oplysninger om deres genetiske far eller mor udover hudfarve, hårfarve, øjenfarve, højde, vægt og blodtype (også kaldet basisprofilen). I Danmark er det barnets forældre, der beslutter, hvilken type af information om det genetiske ophav der skal være tilgængelig for barnet, også når det er blevet voksen. Donorer og private sædbanker er dog i praksis med til at afgøre, hvilke typer af oplysninger et barn kan få. Her er der er store forskelle mellem sædbankernes informationspolitikker. Det menneske, der bliver til med donation, har imidlertid ikke selv nogen indflydelse på, hvilke informationer der er tilgængelige om dets genetiske mor eller far. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og FN’s Børnekomité har endnu ikke udtalt sig direkte om donorbørns rettigheder. Domstolen har imidlertid fastslået i flere sager om adoptivbørn, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter deres adgang til visse informationer om deres biologiske forældre. Det er således en grundlæggende menneskeret at kunne få oplysninger om sin personlige identitet, herunder også om sine biologiske forældres identitet.I modsætning til Danmark har man i Sverige og Norge valgt at lade barnets rettigheder være et afgørende hensyn i forbindelse med behandling med donerede kønsceller. Her er der ikke mulighed for, at donor kan være anonym, og barnet skal have adgang til at få information om sin donors identitet. Der er ikke menneskeretlige afgørelser, der giver et donorbarn krav på at kunne få fulde identitetsoplysninger om sin donor. Imidlertid bør donorbarnets rettigheder beskyttes bedre, end det sker i Danmark i dag.