Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dragedronningen


Beskrivelse


Den unge Sarina gør sig klar til at rejse gennem portalen, men tingene går ikke helt som planlagt. Spændende afslutning på fantasytrilogien, "Dragernes æra". For unge fantasylæsere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2022

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 18. nov. 2022

Den unge Sarina gør sig klar til at rejse gennem portalen, men tingene går ikke helt som planlagt. Spændende afslutning på fantasytrilogien, "Dragernes æra". For unge fantasylæsere.

Sarina planlægger sin rejse gennem portalen sammen med dragefolket, men modstandsgruppen vil gøre alt for at forhindre det. De mener ikke, at Novahr Orbis skal blande sig i den anden verdens klimaproblemer. Bogen følger flere spor i henholdsvis Novahr Orbis og vores verden.

Det er en spændende afslutning på trilogien, hvor trådene fra de to tidligere bind samles. Bogens underliggende tema om klimaforandringer er desværre meget aktuelt. Julianas del af historien fortælles primært gennem breve til Sarina, og det virker autentisk, at brevene er gengivet på forskellige papirtyper og med en håndskrift-lignende font. Bogen er smuk og indbydende. Layoutet er desværre ikke helt læsevenligt, da teksten er trykt med en ret lille margen. Man skal derfor åbne bogen helt op for at kunne læse ordene ind mod midten. Man skal have læst de 2 foregående bind for at kunne følge med i historien.

Som i de øvrige bind mærker man tydeligt inspirationen fra klassiske fantasyfortællinger som fx “Ringenes herre". Fantasyserien “Sprækken til Luscuro" handler også om parallelle universer og en ung kvinde, som må træffe sine egne valg.