Den unge dragerytter Scribbles tager på eventyr med sin drage Patches, for at stoppe et komplot, der kan koste alle drager deres frihed. Samtidig lider Patches af en mystisk sygdom, der hastigt gør ham ældre og måske hænger de to ting sammen? Fra 8 år.
Dragons finder sted mellem den 2. og 3. film og er som sådan frakoblet fortællingen om Hiccup og Toothless. Spillet er et børnevenligt action-rollespil set i et top-down perspektiv, hvor spilleren enten styrer Scribbles eller Patches, der hver især har specielle egenskaber og angreb, der skal bruges til at besejre fjender eller løse puzzles.
Spillet er en klon af klassiske hack'n'slash rollespil som Diablo, bare meget nemmere at gå til og bedre designet til en yngre målgruppe. Hele spillet kan gennemføres på 6-7 timer, så det når aldrig at blive ensformigt. Historien er enkel og nem at følge med i, hvis man ellers kan engelsk, og kan man ikke det kan den heldigvis ignoreres. Rollespilselementerne er simple og begrænset til at opgradere våben og udstyr. Grafikken er nydelig og ligner tegnefilmene. Der er en god balance mellem udforskning, action og puzzles, og det er lige tilpas udfordrende for spillets målgruppe. På engelsk. PEGI: 7.
Dragons henter inspiration fra Blizzards populære Diablo-serie, så vil man have et mere voksent og dybere spil i genren, er Diablo III (Playstaion 3) udkommet til Switch i form af - eternal collection.