Drengen med cyklen

Dardenne-brødrenes Grand Prix-vinder fra Cannes Film Festival er stor filmkunst om små mennesker. Drengen med cyklen henvender sig til yndere af instruktørparrets film, hvilket vil sige alle sande cineaster. Filmens skildring at en rod- og rastløs dreng, dens sociale engagement og humanistiske budskab vil yderligere have faglig interesse for alle pædagoger.

Cyrils 11-årige krop er i konstant bevægelse og nærmest ét med den cykel, som forbinder ham med den far, som ikke vil vide af ham. Til gengæld prøver en frisør at give drengen et fristed og lidt varme. Men Cyril lokkes af en kriminel rod og begår et voldeligt overfald for at skaffe penge til sin far i håb om kontakt og accept. Men Cyril afvises atter! Hvor meget kan et menneskebarn tåle? Det er hårdt på bunden af samfundet, og det mærker og præger de eksistenser, for hvem hver dag er en kamp for overlevelse. Det er denne virkelighed i belgiske forstæder, som Jean-Pierre og Luc Dardenne skildrer i kras socialrealistisk stil, men med en indfølt solidaritet, der giver håb og lidt varme i en kold tid: Løftet, 1996, Rosetta, 1999 og Barnet, 2005.

Drengen med cyklen, 2011 lægger sig smukt i forlængelse af filmhistoriens store drengeportrætter. Den er i familie med mesterværker som fx Francois Truffauts Ung flugt, 1959 og Ken Loachs Kes, 1969. Beethovens klaverkoncert nr. 5 løfter i korte, velvalgte øjeblikke den jordnære fortælling mod himlen.

En sjælden filmperle, som anbefales på det varmeste.

Læs hele vurderingen