Bøger / faglitteratur

Drengene efter pigerne


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 2012

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 4. jan. 2012

Som bogens titel meget billedligt antyder, er drengene efter pigerne i skolen. De klarer sig generelt dårligere fagligt, er mindre motiverede, mindre engagerede, begår sig dårligere socialt og er mindre glade for deres skolegang. Men hvorfor forholder det sig således, og hvordan kan vi skabe en folkeskole, som øger drengenes glæde og udbytte? Det er udgangspunktet for denne udgivelse, som henvender sig til alle folkeskolens lærere, og som er oplagt at anvende i pædagogiske debatter for hele personalegruppen eller i årgangs- og klasseteams. Bogen er også meget velegnet til brug på lærer- og pædagoguddannelsen.

Bogen er skrevet på baggrund af en kombination af den nyeste forskning i drengepædagogik samt forfatterens egne erfaringer. Sprogligt er bogen nem at læse og praksisorienteret. Den kan læses på forholdsvis kort tid, og bogens ideer er nemme at overføre til egen praksis. Bogen er bygget op over en struktur, hvor der først tages fat på problematikkerne med at drengene er efter pigerne, og dernæst ses på hvad der kan gøres ved problemet.

Seje drenge og superseje piger, 2007, vil være oplagt at læse sammen med denne udgivelse. Piger, drenge og pædagoger, 2005, er en meget interessant udgivelse om kønsforskelle, som giver en lidt anden vinkling på emnet.

Vedkommende og relevant udgivelse om problematikken med at skabe en skole, som også drengene kan lide at gå i. Bogen giver gode redskaber for lærere til selv eller i samarbejde med andre at ændre undervisningspraksis.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 20. sep. 2012

af

af

Marie Hyldgaard Kjeldsen

d. 20. sep. 2012