Ingen tvivl om at der er hjerteblod bag denne historie. Eller om at det er en dyb kristen tro der har båret forfatterens familie igennem et barsk liv med sygdom og prøvelser. Forfatterens mand bliver, da familien endnu har små børn, opereret for en hjernesvulst. Han overlever, men er stærkt handicappet, og hans kone må alene klare at få familien til at fungere. Bag disse tragiske livsbetingelser ser forfatteren imidlertid Guds nærvær, og beretningen fortælles for at inspirere andre til at få øje på Guds plan med deres liv. Men bogen fanger trods sit følelsesmættede indhold ikke helt. Den fortæller springende i tid, men taber af og til sin læser i springene. Mange citater er med til at stoppe fortælleflowet, og forfatterens personlighed, som eventuelt kunne være det, der som i en god Virkelighedens verden fanger læseren, bliver lidt bleg og ligegyldig i det stærkt udhamrede kristne budskab.