Mange ældre mennesker tænker ofte tilbage på deres liv og vurderer, hvad der gik godt og hvad der gik skidt. Forfatteren til denne bog er født i 1926 og fortæller i form af små, korte novelleskitser sine erindringer om barndoms- og ungdomslivet med familie, skole og arbejde. Grundlaget i forfatterens liv er den kristne tro, som han har bygget sit liv på, og som er et gennemgående tema i novellerne. Igennem denne livsholdning udtrykkes temaerne om kærligheden til forældre og søskende, der alligevel i forfatterens erindrende overvejelser om livet også er blevet præget af mange svigt. Essensen i hans tanker fremdrages til slut gennem troen på evigheden: "Fortiden bliver længere og længere, og fremtiden bliver kortere. Man må simpelthen tænke på evigheden, der er tidløs." Erindringsnovellerne er skrevet i en enkel stil og i en vemodig stemning med en personlig tolkning af livet, som det udviklede sig for forfatteren. Bogen er udgivet på et katolsk og fælleskirkeligt forlag og er mest rettet mod familien og vennekredsen med samme livsopfattelse.